Hvilken lovgivning skal jeg forholde mig til?

Hvis der er kemikalier på din arbejdsplads, skal du forholde dig til en række love og regler. For at hjælpe dig igennem junglen af lovgivning, har vi plukket de love og bestemmelser ud, som er vigtigst at kende til.

Krav til sikkerhedsdatablade, kemidatabase, medarbejderuddannelse og gennemførelse af risikovurdering er fastsat i både national og international lovgivning. Det er vigtigt, at du og din virksomhed sætter jer ind i, hvilket ansvar I har, i forhold til dokumentation, vurdering og korrekt håndtering af kemikalier.

 

National lovgivning

Et af formålene med arbejdsmiljøloven er at forhindre sygdom, skade og død som følge af det arbejde, man udfører.

Vigtigst at vide er, at det er arbejdsgivers ansvar at gøre et sikkerhedsdatablad og en arbejdspladsbrugsanvisning tilgængelig for medarbejdere, som arbejder med farlige kemiske produkter, samt at instruere dem i korrekt brug af personlige værnemidler og andre sikkerhedsforanstaltninger.

Derudover er der krav om, at arbejdsgiver risikovurderer kemiske produkter og substituerer dem med mindre skadelige alternativer, hvis det er muligt.

Læs mere om Arbejdsmiljøloven.

 

Internationale bestemmelser – REACH

REACH er et sæt fælles regler for alle EU- og EØS-lande. Bogstaverne er en forkortelse for registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier.

REACH indebærer blandt andet, at enhver, der producerer eller leverer kemikalier, skal være bekendt med nye krav til format og indhold i sikkerhedsdatabladet.

De, der bruger kemikalier, skal sikre, at de modtager den korrekte dokumentation fra deres leverandører og overholder de krav til dokumentation, der er fastsat i REACH.

Læs mere om REACH.

 

Internationale bestemmelser – CLP

CLP indeholder regler for, hvordan kemikalier skal klassificeres og mærkes. Alle farlige kemikalier skal være tydeligt mærkede med farepiktogrammer ud over fare- og sikkerhedssætninger (H- og P-sætninger). Mærket skal være på dansk og skal informere om skader, der kan opstå under brug og opbevaring.

Læs mere om CLP.

 

Vi kender lovgivningen

Har du spørgsmål, så kontakt os. Vi har svar på de spørgsmål, du måtte have om lovgivningen – og vi vil gerne hjælpe dig!

Vi gør opmærksom på, at teksterne er vores fortolkninger, lavet af vores mest kvalificerede medarbejdere på området. Kilder anvendt i dette arbejde er: Miljøstyrelsen, ArbejdstilsynetECHA og retsinformation.dk. De komplette juridiske tekster kan du finde på de respektive hjemmesider.

Få råd og tips på e-mail