Arbejdspladsbrugsanvisning

En arbejdspladsbrugsanvisning er et lovpligtigt dokument, der instruerer medarbejderne i sikker håndtering af et farligt kemisk produkt.
Hvad er en arbejdspladsbrugsanvisning og regler og lovgivning for dem

Har en dansk arbejdsgiver ansatte, der arbejder med farlige kemikalier, skal han sørge for at udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal vejlede i brugen af det kemiske produkt på den specifikke arbejdsplads, og til de specifikke anvendelsesområder for at sikre de ansattes sikkerhed og helbred. Til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningen kan du med fordel bruge informationerne i produktets sikkerhedsdatablad, som er sendt med fra leverandøren.

Formålet med arbejdspladsbrugsanvisninger er at gøre medarbejdere bekendt med de farer, der er forbundet med at bruge et kemisk produkt, samt at kende til de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og værnemidler.

De ansate skal have arbejdspladsbrugsanvisningen udleveret, eller have let adgang til den. Dette kan med fordel gøres ved adgang til en elektronisk database da det ikke er påkrævet at have dokumenterne i fysisk form. De ansatte skal også instrueres i brugen af produktet, og arbejdspladsbrugsanvisningen skal derudover være tilgængelig på det sprog som de ansatte taler, hvis de ikke taler dansk.

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal holdes ajour, hvis leverandørens brugsanvisning (sikkerhedsdatabladet) ændres.

Du kan læse mere om arbejdspladsbrugsanvisninger på arbejdstilsynet.dk.

I ChemiControl kan du opbygge din egen kemidatabase ud fra vores 60.000 sikkerhedsdatablade, og bestille flere hvis du mangler dem. Vi opdaterer løbende sikkerhedsdatabladene til den nyeste version. Derudover kan du nemt generere arbejdspladsbrugsanvisninger med informationer, som automatisk bliver trukket fra sikkerhedsdatabladet.

Billedet viser en arbejdspladsbrugsanvisning som er automatisk genereret ud fra et sikkerhedsdatablad i ChemiControl.

TIL ORDBOGEN

Få råd og tips på e-mail