REACH: EUs kemikaliebestemmelser

REACH er EU’s forordning om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier.
Reach eu kemiakliebestemmelser

REACH gør information om kemikaliers sundheds- og miljøskadelige egenskaber lettere tilgængelig for myndigheder og offentligheden.

Blandt andet indebærer forordningen, at enhver, der producerer, leverer eller bruger kemikalier, bliver nødt til at sætte sig ind i nye krav til format og indhold i sikkerhedsdatabladet.

I Danmark har Miljøstyrelsen det nationale ansvar for at gennemføre, koordinere og følge op på REACH.

 

Hvorfor har vi brug for REACH?

I dag er der over 100.000 kemiske stoffer på det europæiske marked. Det er kun få af disse, vi kender risikoen ved. Formålet med REACH er at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet, samt at styrke virksomhedernes konkurrence- og innovationsevne.

 

Hvad betyder REACH for din virksomhed?

Producenter, importører, distributører og brugere af kemiske stoffer eller blandinger berøres alle af REACH. Det samme gør også virksomheder, der fremstiller, importerer eller distribuerer produkter. Det varierer hvilke forpligtelser du har, og det er derfor vigtigt, at du ved, hvilken rolle/roller din virksomhed har i henhold til REACH.

 

Dine roller og forpligtelser i henhold til REACH

Alle virksomheder, der bruger eller leverer kemikalier, er omfattet af REACH. For at du skal vide, hvilke forpligtelser du skal forholde dig til, skal du vide, hvilken rolle du har. Bemærk at din virksomhed kan have forskellige roller. For eksempel kan en og samme virksomhed både fremstille og anvende kemikalier.

Rollerne under REACH defineres forskelligt fra det, vi er vant til i dansk terminologi. Derudover er der definerede roller, som ved første øjekast ikke er lette at forstå, såsom udtrykket ”downstream-bruger”.

 

Information i forsyningskæden – du kan have forpligtelser

Leverandører skal informere deres kunder, hvis de leverer produkter som indeholder farlige kemikalier. Denne information skal bestå af oplysninger om risiko og de forholdsregler, der skal tages. Dette sker blandt andet gennem et sikkerhedsdatablad og tilhørende eksponeringsscenarier.

Sikkerhedsdatabladet skal altid være opdateret. Opdateringerne kan indebære information om risiko og farer eller nye krav til dokumentets faktiske udformning.

 

Fremstiller, importerer eller sælger du et produkt?

REACH-forordningen definerer et ”produkt” som et stof, der under produktionen får en anderledes overflade eller design.

For at afgøre, om noget er defineret som et produkt, skal man derfor undersøge, om det er den form, der bestemmer funktionen. Objekter, som har fået en form, som for eksempel en kop eller en plastikstol, defineres derfor som et produkt. Farve, vaskemiddel og kosmetik er imidlertid ikke produkter i henhold til REACH. De er kemiske blandinger.

 

Læs mere om REACH på ECHAs hjemmeside.

TIL ORDBOGEN

Interesseret i at høre mere?

Få råd og tips på e-mail